Ugens tip #2

Putts fra 3-5 meter – nøglen til lavere scores

Hvis du vil sænke dit handicap, er putts fra 3-5 meter et af de absolut vigtigste områder at træne. Hvorfor? Fordi det er præcis den afstand, du oftest står tilbage med efter et indspil eller et bunkerslag. Holer du flere af disse, bliver dine pars og birdies pludselig mange flere – og det kan være forskellen på en middelmådig runde og en rigtig god runde.

Hvorfor er 3-5 meter så afgørende?

  • Statistikker fra både touren og klubgolf viser, at spillere gennemsnitligt holer langt under 50 % fra denne afstand.
  • Det er en afstand, hvor præcision og teknik skal være skarpe, men hvor der stadig er en reel chance for at hole puttet.
  • At være god fra 3-5 meter betyder, at du kan udnytte dine gode indspil, i stedet for blot at “to-putte”.

Teknikken bag et stabilt putt

  • Opstilling: Sørg for, at øjnene er over (eller lige lidt indenfor) bolden, så du ser linjen korrekt.
  • Putterens bane: Den skal være stabil og gentagelig. Små udsving i face angle på 3-5 meter er forskellen mellem hul og miss.
  • Acceleration gennem bolden: Mange misser, fordi de bremser putteren. Hold et jævnt tempo og før putteren igennem bolden.
  • Startlinje: Over 90% af boldens startretning afhænger af, har et “square” køllehoved når du rammer bolden.

Gode øvelser til putts fra 3-5 meter

1. Gate-øvelsen

  • Sæt to tees ned lige udenfor putterhovedets bredde, ca. 20 cm foran bolden.
  • Putt igennem “gaten” uden at ramme tees.
  • Træner din evne til at starte bolden på linjen.

2. Circle drill

  • Placer 6 bolde i en cirkel omkring hullet i 3-5 meters afstand.
  • Gå hele cirklen rundt og putt én bold ad gangen.
  • Målet er at hole så mange som muligt i træk – sæt dig et mål, fx 10 i træk.

3. Pace-control putts

  • Læg en markering 30 cm bag hullet.
  • Målet er at hole bolden, men når du misser, skal den stadig rulle over hullet og stoppe indenfor markeringen.
  • Træner dit tempo og sikrer, at bolden har fart nok til at holde linjen.

Konklusion

Putts fra 3-5 meter er dér, hvor du virkelig kan spare slag. Kombinér stabil teknik, en konsekvent rutine og målrettede øvelser, og du vil hurtigt se flere putts gå i hul – og lavere scores på kortet.


👉 Vil du gerne lære at hole flere putts fra denne vigtige afstand?
Book en putting-lektion hos mig, så hjælper jeg dig med teknik, rutiner og øvelser, der passer til netop dit spil.


Gå aldrig glip af nyhederne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få inspiration, øvelser og gode råd direkte i din indbakke.