Min baggrund som PGA-Professionel
Som professionel golftræner har jeg erfaring fra Kalø Golf Club, hvor jeg blev færdiguddannet i 2024. Derudover har jeg haft fornøjelsen af at arbejde som cheftræner i Hjarbæk Fjord Golfcenter i sæsonen 2025.

Her har jeg undervist golfspillere på alle niveauer – fra helt nye begyndere til elitespillere. Jeg nyder at møde hver enkelt spiller dér, hvor de er, og hjælpe dem videre i deres udvikling.
Jeg har spillet golf i over 20 år, og igennem årene har jeg set et utal af forskellige golfsving og tilgange til spillet. Det har lært mig, at ingen golfspillere er ens, og derfor bør undervisningen altid tilpasses individuelt, så den enkelte får mest muligt ud af sit potentiale.
Hvem er jeg som professionel golftræner?
Som professionel golftræner er jeg engageret, nysgerrig og målrettet. Jeg sætter en stor ære i at skabe et positivt og trygt læringsmiljø, hvor mine elever føler sig motiverede til at udvikle sig.
Jeg stræber konstant efter at blive en dygtigere træner, og jeg prioriterer løbende efteruddannelse og ny viden om teknik, udstyr og træningsmetoder.
Jeg brænder for at gøre golf sjovt, lærerigt og tilgængeligt for alle – uanset niveau. For mig handler god træning ikke kun om teknik, men også om glæden ved spillet og oplevelsen af at blive bedre for hver runde man spiller.
Ud over undervisning tilbyder jeg også custom fitting. Her finder vi sammen det udstyr, der passer perfekt til din krop og dit sving. Det rigtige udstyr kan gøre en markant forskel for både præcision, længde og spiloplevelse. Samtidig kan det hjælpe dig med at spille dit bedste golf.
Vil du have et overblik over mine kurser og træningsmuligheder?
Læs mere om, hvad jeg kan tilbyde her – fra individuelle lektioner og træningspakker til golfskoler, kurser og custom fitting.

