Foråret nærmer sig, dagene bliver længere, og solen begynder så småt at kigge frem igen. Det betyder også, at golfsæsonen snart står for døren.
Men hvad laver en golftræner egentlig i “off-season” her på Syddjurs?
Lige nu går dagene med de sidste forberedelser inden sæsonstart. De sidste opstartsmøder skal afholdes, træningsplanerne skal finpudses, og årshjulet skal falde helt på plads, så alt er klar, når sæsonen for alvor går i gang om et par uger.
Selvom den daglige træning endnu ikke er startet for alvor, er det stadig en travl periode – og en endnu travlere tid venter lige rundt om hjørnet.
Som PGA Pro i en klub med knap 900 medlemmer er der mange opgaver, der skal løses. Både de store linjer i planlægningen, men også de mange små detaljer, der er med til at skabe gode oplevelser for alle i klubben.
Inden længe begynder der også at komme information om træningspakker, minikurser og andre spændende tilbud, som du – hvad enten du er erfaren golfspiller eller overvejer at starte – kan deltage i i løbet af 2026.
Jeg glæder mig til endnu en sæson fyldt med golf, udvikling og gode oplevelser på banen. ☀️⛳️
